I næsten 13 år var Kate min trofaste og kærlige hjælper i vort fælles arbejde indenfor det alternative.Hun var hurtig til at lære og turde afprøve sig selv, både når det gjaldt nye terapier, som vi fandt frem til, og til at turde springe ud i det for hende helt nye område at afholde kurser i håndlæsning og senere tydning af tarotkort.
Hun havde ikke så stor selvtillid i begyndelsen, fordi hun i sit ægteskab konstant var blevet nedgjort og erklæret for tosset. Men med lidt opmuntring sprang hun ud i det og leverede perfekte kurser i de to discipliner, som om hun aldrig havde gjort andet.
Når folk ringede og bad om hjælp, sagde hun ja med det samme og når vi så mødtes til den daglige middagsaftale havde hun nye opgaver til os begge. Sommetider påtog hun sig 3 opgaver på samme dag. Hun blev aldrig træt, men tog alting op som en ny spændende opgave, som hun altid løste fuldstændig perfekt og med stor kærlig empati.
Intet var umuligt for hende.
Vi havde et fantastisk samarbejde om de mange opgaver vi påtog os, og folk kunne mrke vi gik til alle vore opgaver på en professionel måde, og gav aldrig op før de var løste. Hun hjalp mig med at skrive mine 7 bøger, og hun hjalp mig med at holde foredrag om forskellige alternative emner.
Hun var højt åndeligt udviklet og kunne bruge sine 40 års erfaring som sygeplejeske til at gå ind i den enkelte klients problemer og give forslag til at løse dem.
Efter min mening misbrugte hendes familie hende til atkomme helt til København flere gange for at være babysitter for sine syge børnebørn, så forældrene kunne passe deres arbejde. Hun kunne ikke finde på at sige nej, selv om det kneb for hende til sidst at finde kræfterne til det.
Det kom som et chok for os all, da det på Silkeborg sygehus i foråret 2011 blev konstateret, at hun havde lungekræft. Selv om hun fik kemoterapi havde sygdommen for godt fat og til sidst overmandede den hende. Hun bad om at måtte tilbringe sine sidste dage på Ankerfjord Hospice ved Hvide Sande.
Hun nød den uges tid hun fik lov til at leve der, og døde en stille og fredelig død, mens jeg holdt hende i hånden og så hende udånde tirsdag den 26. Juli 2011.
Jeg velsigner dig for alt hvad du har været årsag til i mig liv.
Jeg velsigner også mig selv, fordi at jeg tillod det at ske.
Jeg sender lys mod dit billede og oplyser din sjæl.
Tak for alt.
Harald G. Jensen